Rio Ferdinand stopper på landsholdet
Foto: Andrew Yates /Scanpix
Andrew Yates /Scanpix
81 landskampe i fodbold blev det til for Rio Ferdinand. Den 34-årige Unitedspiller ringede forleden til Englands manager Roy Hodgson og meddelte, at han ikke ville have flere landskampe.
- Jeg har tænkt meget over det. Jeg føler, at som 34-årig er det tid til at træde tilbage og lade de yngre spillere komme til. Det giver mig mulighed for at koncentrere mig om min klubkarriere, siger Ferdinand i en pressemeddelelse.
Rio Ferdinand har for nylig antydet, at han ønsker at fortsætte i Manchester United.
- Landsholdet ser godt ud, og der er en hel del gode spillere, som er på vej frem, og de tegner en lys fremtid for England, siger han.
Ferdinand har været omkring Englands ungdomslandshold også og understreger, at han har været stolt og nydt tiden som en af nationens udvalgte.
Rio Ferdinand har spillet tre VM-slutrunder og har været anfører på det engelske landshold. I det hele taget har han haft en landsholdskarriere, som får Roy Hodgson og det engelske fodboldforbund til at hylde ham.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie