Rødby forsøgte alt - forgæves

Magien fra den altid stærke hjemmebane, Rødbyhavn Sportshal, fik aldrig lov at dominere oprykningsdysten mellem Rødby og HIK. Dertil var niveauforskellen simpelthen for markant. Rødby-holdet manglede bredde og offensive våben over for en habil modstander. Og så savnede Rødby-holdet selvfølgelig den karantæneramte profil Jacob Løye, der normalt er vigtig i både forsvar og angreb. 
 
- Jeg siger ikke, at vi havde vundet, hvis Løye havde været med. Men det var i hvert fald blevet tæt. Det er så ærgerligt, at han fik det tynde røde kort derinde, mukkede Rødby-træner Anders Maj efter kampen, der endte 21-31 i gæsternes favør.
 
Oprykningsfesten er dog ikke nødvendigvis afblæst - måske er den bare udskudt. For der venter som bekendt en ny chance mod Nordbornholm, der blev tredjesidst i 3. divisions pulje 6.




Oprykningsfesten afblæst i første omgang. HIK var et nummer for gode.

Offentliggjort Sidst opdateret