Roma køber La Liga-topscorer med FC Midtjylland-fortid
Artem Dovbyk blev topscorer i La Liga med 24 træffere i 36 kampe i sidste sæson. (Arkivfoto). Foto: Lluis Gene/Ritzau Scanpix
Roma har købt den ukrainske angriber Artem Dovbyk, og FC Midtjylland får angiveligt 60 millioner i kassen.
Serie A-klubben Roma har købt den ukrainske angriber Artem Dovbyk af spanske Girona.
Det skriver klubben fredag på sin hjemmeside.
Den 27-årige ukrainer kommer fra en fantomsæson i La Liga, hvor han blev topscorer med 24 mål i 36 optrædener.
Det har fået Roma til at hoste op med angiveligt 34 millioner euro - svarende til omkring 250 millioner kroner.
Og en pæn portion af den sum ender formentligt i Herning.
Dovbyk var således FC Midtjylland-spiller fra januar 2018 til august 2020. Det var ikke et videre succesfuldt ophold. 22 kampe og ét mål samt et lejeophold i Sønderjyske blev det til.
Men FCM sikrede sig en videresalgsklausul, da man skibede ham af til Dnipro i Ukraine, og den beholdt midtjyderne, da han siden røg videre til Girona.
Fodboldmediet bold.dk skriver, at det drejer sig om 30 procent af fortjenesten, hvilket svarer til omkring 60 millioner kroner, hvis man skal tro de beløb, der nævnes i forskellige medier.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie