Ronaldo sikrer Juventus sejr mod Lerager og co.
Cristiano Ronaldo kom med søndagens scoringer op på ti af slagsen i Serie A i denne sæson. Det er lige så mange som Zlatan Ibrahimovic i toppen af ligaens topscorerliste. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Med to mål på straffespark sørgede Cristiano Ronaldo for en 3-1-sejr til Juventus over Genoa i Serie A.
I lidt over et kvarter cirka midtvejs i anden halvleg så Lukas Lerager og Genoa ud til at kunne lave et stort resultat søndag.
Mestrene fra Juventus var på besøg i Serie A, og efter at være kommet bagud lykkedes det Genoa igen at bringe lighed på måltavlen.
Men drømmen om point mod mastodonten fra Torino forsvandt hurtigt. Cristiano Ronaldo sørgede for en 3-1-sejr til Juventus efter to scoringer fra 11 meter-pletten.
Dermed kravlede Juventus op på fjerdepladsen i Serie A, fire point efter AC Milan, der senere søndag spillede 2-2 med Andreas Cornelius og Parma. Milan var ellers bagud 0-2, men to mål af Theo Hernández, hvoraf det sidste kom i overtiden, sørgede for pointdeling.
Simon Kjær sad fortsat ude med den skade, han pådrog sig i starten af december i Europa League. Andreas Cornelius blev skiftet ud efter lidt over en times spil.
Efter en målløs første halvleg i kampen mellem Juventus og Genoa kom der gang i begivenhederne efter pausen.
Paulo Dybala åbnede målscoringen, da han efter et lille kvarter trak ind i banen fra højre side af feltet og sparkede bolden fladt ind ved nærmeste stolpe.
Men det knækkede ikke Genoa, der hurtigt svarede tilbage. Kun et par minutter efter åbningsmålet flugtede Stefano Sturaro 1-1-målet i kassen.
Det var dog tydeligt, at Juventus var det bedste hold. Gæsterne skruede med det samme bissen på.
Cristiano Ronaldo fik først en stor hovedstødsmulighed tæt ved mål, inden han lidt efter omsatte et straffespark til en 2-1-føring.
Med få minutter tilbage blev det også 3-1 på et straffespark sendt i mål af den portugisiske superstjerne.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie