Roskilde sender Hobro ud af pokalen på straffespark
FC Roskilde fra 1. division skal møde FC Midtjylland i DBU Pokalen, efter at holdet tirsdag slog Hobro.
Hobro er ude af DBU Pokalen efter et nederlag til FC Roskilde fra 1. division.
Efter en yderst underholdende 0-0-kamp vandt Roskilde i straffesparkskonkurrence. Dermed er Roskilde klar til at møde danmarksmestrene FC Midtjylland på Roskilde Idrætspark 28. oktober i fjerde runde af DBU Pokalen.
For Hobros vedkommende var det anden pokalkamp i træk, som endte med en afgørelse fra 11-meter-pletten. Men modsat kampen i anden runde i Vejle kunne Hobro ikke stå for presset.
Efter adskillige ekstraspark brændte Christoffer Østergaard, hvorefter Stefan Hansen scorede og sendte Roskilde i ekstase.
Forud for den nervepirrende afslutning spillede holdene en intens fodboldkamp med store chancer i begge ender.
At det endte 0-0 på måltavlen efter 120 minutters spil skyldtes kun uskarphed hos blandt andet Hobro-angriberen Mayron George og Roskildes Mikkel Nøhr, der begge havde gode muligheder i den ordinære spilletid.
I den forlængede spilletid var Roskilde tættest på sejren med et forsøg på overliggeren.
Efter to spark og to mål til hvert hold i straffesparkskonkurrence brændte Hobros Jung-Bin Park, hvor efter Valon Ljuti bragte Roskilde i front.
Den tidligere FCK-spiller Jesper Bech sørgede for, at stillingen atter var lige efter fire spark til hver, da Bechs forsøg ramte overliggeren.
Efter yderligere et par runder med mål til begge reddede Roskildes Frederik Vang et forsøg, og et straffespark senere skød Roskilde sig videre.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie