Selv om lange Simon Makienok Christoffersen med sine to meter tager en del af opmærksomheden i HB Køges angreb, så skal man ikke undervurdere klejne Adeola Runsewes betydning for superligaholdet.
For mens Makienok ikke gjorde synderligt væsen af sig i 2-1-pokalsejren over Vejle Boldklub Kolding, så blev afrikaneren matchvinder med et oplæg og en scoring.
Det var nigerianeren, der var ophavsmand til Mark Rochester Sørensens scoring midt i første halvleg efter at have ramt stolpen med et fint langskud.
Rochester var hurtigt over riposten og bragte fortjent HB Køge foran 1-0, som også var resultatet efter en første halvleg, hvor gæsterne fra Superligaen havde det fysiske overtag.
Runsewe kom igen i fokus, da han 20 minutter før tid sendte et nyt langskud mod mål. Denne gang ramte han netmaskerne og sendte hjemmeholdet et godt stykke nærmere et pokalfarvel.
Men en hurtig reducering af Peter Ankersen efter et flot og energisk ryk betød, at kampen bevarede spændingen.
Vejle-træner Nicolai Wael sendte den hovedstødsstærke forsvarsspiller Jens Bertel Askou frem i forreste geled, og så måtte sydsjællænderne ellers forsvare føringen de sidste 10 minutter.
Det lykkedes, og det kunne endda være blevet til en endnu større sejr, hvis Lee Rochester Sørensen eller Mads Laudrup havde udnyttet de store kontramuligheder, de fik tilbudt.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie