Real Madrid gik onsdag som ventet videre til semifinalen i Champions League med en samlet sejr på 5-0 over Tottenham.
Dermed blev det en realitet, at den spanske kongeklub skal møde ærkerivalerne FC Barcelona fire gange på 18 dage.
To af opgørene er semifinaler i Champions League, mens de to øvrige opgør er i Primera Division og pokalturneringen Copa del Rey.
Det første opgør er på Stadio Bernabeu i ligaen på lørdag, og her har FC Barcelona så godt som sikret sig det spanske mesterskab med et forspring på otte point med syv kampe tilbage af ligasæsonen.
Fire dage senere er der pokalfinale, og ugen efter igen venter så det første af to europæiske møder mellem de to mastodonter i spansk fodbold.
FC Barcelona og Real Madrid mødes i de fire storopgør som det fremgår nedenunder:
16. april: Real Madrid-FC Barcelona (32. spillerunde i Primera Division)
20. april: FC Barcelona-Real Madrid (Finale i Copa del Rey)
27. april: Real Madrid-FC Barcelona (første semifinale i Champions League)
3. maj: FC Barcelona-Real Madrid (anden semifinale i Champions League)
/ritzau/
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro