Chelsea har på det seneste haft problemer med at vinde sine kampe i Premier League, og det var meget tæt på endnu et pointtab i mandagens kamp mod Fulham. Med et kvarter tilbage af opgøret på Chelseas hjemmebane, Stamford Bridge, førte Fulham med 1-0 på det mål, som Zoltan Gera havde scoret allerede efter fire minutter.
Men da det så mest sort ud, vendte Chelsea opgøret med to mål på to minutter. Chelsea havde ekstraordinært fået lov til at beholde sin stjerneangriber Didier Drogba en dag ekstra, inden han drager til de afrikanske mesterskaber for at repræsentere Elfenbenskysten. Og det kan Chelsea prise sig lykkelig for, da det netop var Drogba, der udlignede på et hovedstød. Kort efter scorede Fulhams unge forsvarsspiller Chris Smalling selvmål, og dermed slap Chelsea i denne omgang med skrækken.
Chelsea er nu fem point foran Manchester United, der på onsdag møder Wigan.
De to danske målmænd i Premier League, Thomas Sørensen og Brian Jensen, var begge i aktion, og det gik lige skidt for dem. Thomas Sørensen og Stoke tabte på hjemmebane med 0-1 til Birmingham, mens Brian Jensen og Burnley tabte med 0-2 på udebane til Everton.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie