Selvstændigt Catalonien kan sende Barcelona ud af ligaen
Inden søndagens lokalvalg advarer præsidenten for det spanske fodboldforbund Cataloniens nationalister.
Det spanske fodboldforbund blander sig nu i debatten om Catalonien og landsdelens mulige løsrivelse fra Spanien.
Mandag advarede forbundet i Madrid om, at de spanske mestre fra FC Barcelona ikke længere kan spille i den spanske liga, Primera Division, hvis Cataloniens nationalister lykkes med at opnå selvstændighed for regionen.
- Sportens love er meget klare: De eneste ikke-spanske deltagere er klubber fra Andorra, sagde Javier Tebas, præsident for det spanske fodboldforbund.
Klubber fra den lille selvstændige republik Andorra - beliggende i Pyrenæerne mellem Spanien og Frankrig - har historisk altid haft lov til at optræde i de spanske ligaer.
Men det samme bliver altså ikke tilfældet for catalanske klubber ifølge fodboldpræsidenten.
Ud over Barcelona og dets fodbold-, basketball- og håndboldhold vil en eksklusion også ramme en klub som Espanyol - det andet hold i den bedste spanske liga fra Barcelona.
Catalonien holder søndag valg til det lokale parlament. Lederne af det nationalistiske parti går til valg på et løfte om, at hvis de opnår flertal vil de inden for 18 måneder erklære regionen for selvstændig.
Ifølge den spanske forfatning kan en region ikke selv beslutte at løsrive sig fra resten af landet. Man kan kun vende fællesskabet ryggen efter en national afstemning.
Josep Guardiola, en af spansk fodbolds mest kendte personer og tidligere spiller og træner for FC Barcelona, er tilhænger af en løsrivelse.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie