SønderjyskE scorer til 1-0 ved Silas Songani Foto: POLFOTO/Anders BrohusPOLFOTO/Anders Brohus
Silas Songani var manden bag afgørelsen, da Sønderjyske med hiv og sving besejrede Hobro med 1-0.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Chancer var der nok af, men der skulle gå 87 minutter, inden bolden endelig kom i kassen, da Sønderjyske og Hobro åbnede forårssæsonen i Haderslev søndag eftermiddag.
Silas Songani blev dagens helt i Sønderjylland, da han fikst vendte rundt med Hobros Mads Justesen og efter et par træk sparkede bolden i nettet fra 20 meters afstand, så hjemmeholdet vandt med 1-0.
Dermed rykker Sønderjyske forbi søndagens modstander i tabellen i Alka Superligaen, hvor Hobro efter sin kanonstart på sæsonen nu er dumpet ned på en niendeplads.
Selv om det var en kamp mellem to hold, der risikerer at blive rodet ind i nedrykningsstriden i løbet af foråret, var der ikke noget fedtspilleri på Sydbank Arena.
Begge hold anstrengte sig for at komme hurtigt frem over plænen, så snart bolden blev erobret, og specielt før pausen udspillede der sig en række farlige situationer foran de to mål.
Annonce
Sønderjyske med den livlige angrebsduo Tommy Bechmann og Marvin Pourié havde flest muligheder, men det var Hobro, der var tættest på i første halvleg, da Mads Justesen flugtede bolden på overliggeren efter 19 minutters spil.
Hobro gav debut til rutinerede Mikkel Thygesen, der gjorde det fornuftigt på midtbanen, og siden kom også den tidligere landsholdsspiller Mikkel Beckmann på banen for det nordjyske overraskelseshold.
Men det var nu en gammel kending fra efteråret Quincy Antipas, der generelt var den farligste mand for gæsterne.
Efter vintersalget af Emil Berggreen blev Zimbabwe-spilleren placeret helt i front med topscorer Mads Hvilsom bag sig.
Men det blev altså Antipas' landsmand Songani, der stod for afgørelsen i slutfasen, selv om Hobro umiddelbart efter var tæt på at udligne, da hjemmeholdets spillere endnu ikke havde fået armene ned.
I næste spillerunde får Hobro besøg af FC Nordsjælland, mens Sønderjyske skal en tur til Slagelse for at møde FC Vestsjælland.
SønderjyskE scorer til 1-0 ved Silas Songani Foto: POLFOTO/Anders BrohusPOLFOTO/Anders Brohus
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie