Silkeborg er tæt på at sælge angriberen Alexander Lind
Angriberen Alexander Lind er formentlig snart fortid i Silkeborg. (Arkivfoto). Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Han er målløs i denne superligasæson, men snart er angriberen Alexander Lind fortid i Silkeborg.
Superligaklubben har accepteret et bud på angriberen Alexander Lind.
Det oplyser klubben i en fondsbørsmeddelelse.
Heri står der, at handlen ikke er afsluttet, men at kun de personlige betingelser skal afklares, inden salget er officielt.
Den forestående handel betyder, at Silkeborg opjusterer forventningerne til årsregnskabet med over 20 millioner kroner.
Silkeborg meddeler ikke, hvilken klub der vil have fat i angriberen. Men Midtjyllands Avis har tidligere på ugen skrevet, at det skulle dreje som Pisa, som spiller i den næstbedste italienske række, Serie B.
Lind havde i en kortere periode i sidste sæson godt gang i målscoringen, men gik sidenhen kold på målkontoen. I denne sæson har han endnu ikke scoret i tre superligakampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie