Silkeborg slår Horsens i underholdende forårspremiere
Silkeborg besejrede AC Horsens i forårspremieren. Foto: Polfoto/Foto
Polfoto/Foto
Nicklas Helenius afgjorde kampen på et straffespark, da Silkeborg slog Horsens 1-0 i forårspremieren.
Silkeborg IF tog lørdag imod AC Horsens i de to mandskabers første kamp i Alka Superligaen efter vinterpausen.
Efter en underholdende kamp afgjorde Nicklas Helenius til sidst kampen med en straffesparksscoring til slutresultatet 1-0.
Det var en kamp med store chancer i begge ender, hvor der utroligt nok ikke blev scoret, før den rutinerede Horsens-debutant Martin Albrechtsen begik straffespark ti minutter før tid.
Resultatet betyder, at Silkeborg rykker op forbi Horsens på syvendepladsen. Begge hold er tre point efter Sønderjyske. Silkeborg fortsætter dermed deres gode hjemmebanestatistik, hvor de er ubesejrede siden august sidste år.
Første halvleg var yderst underholdende, hvor begge hold kom frem til store chancer. Silkeborg var spilstyrende, men efter godt 20 minutter var gæsterne tæt på at bringe sig i front.
En høj bold blev lagt ind i feltet og dumpede ned for fødderne af André Bjerregaard, der dog hamrede bolden på stolpen.
Blot fire minutter senere var det så Silkeborgs tur. Robert Skov slog et skarpt indlæg ind til en helt fri Emil Scheel, der fra det lille felt afsluttede lige på debutanten Steve Clarke i Horsens-målet.
Anden halvleg bød ikke på lige så store chancer som første. Jonas Gemmer flugtede bolden på stolpen, men tættere på kom gæsterne ikke i opgøret.
Ti minutter før tid fik kampen en afgørelse. Martin Albrechtsen rev klodset Nicklas Helenius omkuld i feltet, og Helenius omsatte selv straffesparket til en scoring.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie