Skade holder Frans Nielsen væk fra isen i Detroit
Frans Nielsen er ramt af en skade, der formentlig kommer til at koste ham flere kampe på tribunen. Foto: Ron Chenoy/Ritzau Scanpix
Ron Chenoy/Ritzau Scanpix
Den danske ishockeystjerne var ikke med, da Detroit tabte til Anaheim Ducks. Han forventes ude i flere kampe.
Frans Nielsen kæmpede med en skade i testkampene før sæsonstarten i den nordamerikanske ishockeyliga NHL, og nu har den danske centerspiller igen været uheldig.
Detroit Red Wings har placeret Nielsen på listen over skadede spillere, og som sædvanen er på de kanter, er der ingen nærmere forklaring på, hvad der er galt med den 35-årige veteran.
Frans Nielsen udgik i søndagens kamp mod Dallas Stars, efter at han blev ramt i hovedet af en puck, og amerikanske medier spekulerer i, at det er det uheld, der har tvunget danskeren ud af holdet.
Han var ikke på isen, da Detroit Red Wings natten til onsdag dansk tid tabte 1-3 til Anaheim Ducks og dermed led sæsonens første nederlag.
Ifølge tv-stationen CBS skal man forvente, at han som minimum kommer til at gå glip af tre kampe.
Holder den prognose stik, må holdet undvære Nielsen mod Montreal Canadiens natten til lørdag og Toronto Maple Leafs natten til mandag.
Han kan dermed i bedste fald sigte efter at være tilbage om en uge, når Detroit tager til Canada for at spille tre kampe på fire dage.
Frans Nielsen er i gang med sin 14. sæson i NHL, hvor han ud over Detroit Red Wings har repræsenteret New York Islanders. Han er i alt noteret for hele 862 kampe i den stærke liga.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie