Sløj verdensmester lufter VM-trøjen for sidste gang i 2019
Mads Pedersen blev modtaget til stor hyldest i Københavns Lufthavn efter sin VM-triumf. Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Mads Pedersen er udgået af de løb, han har kørt i VM-trøjen. Onsdag forsøger han igen i sit sidste løb i 2019.
Den regnbuefarvede VM-trikot har indtil videre ikke bragt cykelrytteren Mads Pedersen meget held på landevejen, men onsdag forsøger han for sidste gang i 2019 at gennemføre et løb iført den eftertragtede trøje.
Det oplyser Pedersens danske holdkammerat på Trek-Segafredo, Niklas Eg.
Siden danskeren for ti dage siden blev verdensmester i engelske Yorkshire, har sygdom tvunget ham til at udgå af de to løb, han er stillet til start i.
Senest måtte han tirsdag opgive at fuldføre det italienske endagsløb Tre Valli Varesine. Alligevel vil han være at finde i feltet i onsdagens Milano-Torino.
- Man kan godt høre, at han hoster en del. Han kæmper lidt med helbredet, men det er hans sidste løbsdag i år, så jeg håber, at han klarer den, siger Niklas Eg.
Selv om det endnu ikke er blevet til mange kilometer i selskab med regnbuetrøjen, kan den danske klatrer allerede mærke, at det er noget helt særligt at køre på hold med en verdensmester.
- Det er kæmpestort. Man får kuldegysninger, hver gang man tænker på det eller ser ham i trøjen. Den opmærksomhed, han får nu, kræver lidt tilvænning. Mads har virkelig fortjent det, og jeg er glad på hans vegne, siger Eg.
Modsat de fleste af holdkammeraterne fra Trek i onsdagens løb stiller Mads Pedersen ikke op i årets sidste cykelmonument, Lombardiet Rundt, der køres på lørdag.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie