Det er ikke sikkert, at små lande som Danmark fremover har sin egen fodboldliga, som det ellers har været tilfældet herhjemme siden 1927.
Den dystre spådom kommer fra William Gaillard, der er tidligere kommunikationschef for det europæiske fodboldforbund (Uefa), og som nu er særlig rådgiver for Uefa's præsident, Michel Platini.
På sportskonferencen Play the Game i Köln gav Gaillard et noget pessimistisk syn på de mindre ligaers fremtid. Argumentet er, at en stor del af indtægterne i professionel fodbold i dag udgøres af salg af tv-rettigheder.
- Det kræver en kritisk masse af tv-seere for at få en liga til at løbe rundt. Lige nu er det kun de fem-seks ligaer i de største europæiske lande, der tjener penge, og det gør de, fordi de har tv-seere nok.
- De øvrige ligaer risikerer, at fodbolden dør, hvis ikke de forstår at generere profit, siger han.
Superligaen er ikke blandt de ligaer, der tjener penge. Divisionsforeningens formand Thomas Christensen anslog for nylig, at de 12 klubber tilsammen kommer ud med et underskud på 375 millioner i år.
William Gaillard mener - uden at nævne Danmark specifikt - at de underskudsgivende ligaer er nødt til at tænke i andre baner.
- Det logiske udfald vil være at krydse grænserne og fusionere ligaer i større, regionale enheder.
- Vi diskuterede det så sent som på en konference i Cypern i september, men alle er ekstremt modvillige i forhold til at tage sådan et skridt, siger Gaillard og nævner selv en liga med tjekkiske og slovakiske hold eller en genforening af de eks-jugoslaviske klubber i en Balkan-liga som mulige nye konstellationer.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie