FC København fik på mange måder lagt 0-5-blamagen mod Sønderjyske bag sig, da de danske mestre spillede 0-0 på Blue Water Arena i Esbjerg.
- Kampen kunne være gået til begge sider. Det var en tæt kamp. I forhold til sidste sæson savner jeg de matchvindertyper, som hjalp os til mesterskabet. Vi havde Santin, Nordstrand, Grønkjær og Ailton, der alle gik ind og leverede store enkeltmandspræstationer på skift. Det savner vi lige nu. Det defensive er okay. Hvis vi ser bort fra kampen mod Sønderjyske, har det været fint i de sidste seks-syv kampe, siger Ståle Solbakken, der lover bål og brand, hvis fadæsen fra pokalturneringen bliver gentaget senere i sæsonen.
- Det kommer til at få kæmpe konsekvenser, hvis noget lignende sker igen, fastslår FCK-træneren uden at gå nærmere i detaljer.
Det uafgjorte resultat var et skridt i den rigtige retning, omend det var et lille skridt.
- Vi fik rettet lidt op på renomméet med det her resultat. Isoleret set er 0-0 ude mod Esbjerg et okay resultat, men i vores nuværende situation skal der lidt mere til, før vi har rettet helt op på nederlaget mod Sønderjyske, siger Ståle Solbakken, der blankt erkendte, at pokalnederlaget har ødelagt hans nattesøvn de seneste nætter.
FC København er på trods af de svingende resultater på en øjeblikkelig topplacering med samme antal point som Esbjerg og OB.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie