Den nigerianske midtbanespiller kom som 16-årig til FC Midtjyllands fodboldakademi og har efterfølgende spillet 120 ligakampe hos ulvene.
Ole Nielsen, sportschef i Sønderjyske, har længe haft den stærke midtbanedynamo i kikkerten.
- Det er ingen hemmelighed, at Salami har stået endog meget højt på vores ønskeliste i Sønderjyske, siger han og fortsætter:
- Han er en spillertype, der vil passe fantastisk godt til vores hold. Han er løbestærk, dynamisk og dejligt aggressiv i sit prespil. Samtidigt er han også dygtig til at sætte spillet i gang fra den centrale midtbane.
Klubben er stolt af, at man har sikret sig midtbanespilleren.
- Det er ganske enkelt et scoop, at vi i konkurrence med andre ligaklubber har fået Salami til Sønderjyske, siger Ole Nielsen.
Sportschefen håber, at opholdet hos sønderjyderne kan være med til at gøre Salami til en endnu bedre spiller.
- Vi tror fuldt og fast på, at vi kan bringe ham op på det spillemæssige niveau, der skaffede ham en prøvetræning hos Chelsea FC.
- Han er en utroligt spændende spiller, og vi ser virkelig frem til at få ham i aktion for Sønderjyske, siger sportschefen.
Skiftet til Sønderjyske kommer ikke helt overraskende. I sidste weekend bekræftede midtbanespilleren, at han overvejede et kontraktudspil fra klubben.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie