Juan Jose Cobo vandt en imponerende solosejr på Vueltaens 15. etape med afslutning på toppen af løbets mest frygtede stigning, Alto de L'Angliru, som igen var særdeles barsk for flere af favoritterne.
Med sejren overtog den spanske bjergrytter Vueltaens røde førertrøje fra briten Bradley Wiggins, og der er gode chancer for, at han kan beholde den helt til slutningen i Madrid.
Der resterer en uges cykelløb, men da der hverken er tidskørsler eller bjerge til at skabe store forskelle, ser det lyst ud for Juan Jose Cobo.
Alto de L'Angliru er en af Europas mest frygtede cykelstigninger. Bjergets mytiske karakter blev understreget af, at flere motorcykler styrtede på de vanvittige stigningsprocenter.
I 2008 blev Vueltaen afgjort på bjerget af Alberto Contador, som efter en solosejr erobrede førertrøjen og aldrig gav den fra sig igen.
Ved den lejlighed lå bjerget allerede på 13. løbsdag, og Saxo Bank-Sungard-rytteren kaldte Alto de L'Angliru det "mest mytiske bjerg" i Spanien.
De to danske klassementhåb, Chris Anker Sørensen og Jakob Fuglsang, led alvorligt under de barske passager omkring seks kilometer fra målstregen. Begge danskere måtte slippe kontakten til Bradley Wiggins i førertrøjen.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie