Spansk landsholdsstjerne får lang karantæne
Selv om Real Madrid onsdag aften vandt en sikker 4-0-sejr over Celta og dermed kvalificerede sig til kvartfinalerne i den spanske pokalturnering, var der én spiller, der havde svært ved at glæde sig efter kampen.
Forsvarsspilleren Sergio Ramos blev mod slutningen af kampen udvist efter at have modtaget sit andet gule kort, og på vejen ud af banen svinede han kampens dommere til i en grad, så det spanske fodboldforbund har set sig nødsaget til at gribe ind.
Fem spilledages karantæne lyder straffen på til den temperamentsfulde forsvarer. Heraf koster fornærmelserne mod dommerkvartetten alene fire dage i skyggen, mens den sidste karantænedag er givet for selve udvisningen.
Real Madrid har muligheden for at appellere, men hvis afgørelsen stadfæstes, går Ramos glip af tre ligakampe mod Osasuna, Valencia og Getafe, samt begge kvartfinaleopgør i pokalturneringen mod Valencia.
I forvejen må træner José Mourinho se bort fra en anden midterforsvarer, nemlig portugiseren Pepe, der er ude den næste måned efter en ankeloperation.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie