Sportslig succes giver økonomisk optur i Esbjerg
Fodboldklubben Esbjerg klarer sig godt i både Superligaen og Europa League. Derfor har klubben mandag meddelt Københavns Fondsbørs, at den forventer øgede indtægter i dette regnskabsår.
Esbjerg har opjusteret sin forventninger tre gange i år, og forventer nu et samlet overskud på mellem 29 og 32 millioner kroner.
Det skriver klubben i en fondsbørsmeddelelse.
Først og fremmest handler det om tv-pengene, som er blevet fordelt efter weekendens spillerunde. Her tabte Esbjerg til OB, og blev overhalet på andenpladsen af AaB. Men også indtæger fra Europa League varmer i pengekassen.
- Med tredjepladsen i Superligaen efter de første 11 spillerunder, har vi placeret os bedre end forventet. Det udløser en højere andel af midlerne fra tv-aftalen.
- Desuden har vi både hvad angår pointhøst og billetsalg klaret os bedre i Europa League, end vi havde budgetteret med. Sammenlagt udløser det årets tredje opjustering af de økonomiske forventninger, siger EfB's økonomidirektør Kent Ernst Hansen i fondbørsmeddelelsen.
Klubben opjusterede første gang regnskabet efter salget af Martin Braithwaite midt i august. Da regnede man med et resultat på mellem 10 og 12 millioner kroner.
Da klubben sidst i august havde sikret sig adgang til gruppespillet i Europa League fik forventningerne yderligere et hak opad med en justering til rundt regnet 26 millioner kroner før skat.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie