Stærk græker spiller sig sikkert i semifinalen ved US Open
26-årige Maria Sakkari skulle bruge knap halvanden time på at besejre Karolina Pliskova i US Open-kvartfinale.
Græske Maria Sakkari er klar til semifinalen ved US Open, efter at hun natten til torsdag dansk tid besejrede tjekkiske Karolina Pliskova i kvartfinalen.
Med cifrene 6-4, 6-4 spillede den 26-årig græker sig sikkert videre på Arthur Ashe Stadium i New York City.
Maria Sakkari spillede bundsolidt i det meste af kampen, og Pliskova havde generelt svært ved at matche grækerens intensitet.
Finalisten fra 2016 lavede således tre dobbeltfejl og 20 uprovokerede fejl undervejs, og derfor kunne Maria Sakkari juble over sejren efter bare en time og 22 minutters spil.
- Jeg er målløs. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, sagde en lykkelig Maria Sakkari efter kampen.
Grækeren, der er seedet som nummer 17 til turneringen, nåede også frem til semifinalen ved dette års French Open. Før det var hun aldrig nået så langt ved en grand slam-turnering.
Maria Sakkari skulle i fjerde runde af US Open bruge tre og en halv time på at nedlægge canadiske Bianca Andreescu, men grækeren viste altså ikke mange tegn på træthed i kvartfinalen.
Hun får i semifinalen brug for alle sine kræfter, når hun skal op imod den britiske teenager Emma Raducanu, der ikke har tabt et eneste sæt ved turneringen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie