Suveræn uge ender i nedtur for svensk golfhåb i USA
David Lingmerth lå nummer et torsdag, fredag og lørdag, men søndag mistede han førstepladsen i Maryland. Foto: /ritzau/AP/Brad Horrigan
/ritzau/AP/Brad Horrigan
David Lingmerth missede en sejr på PGA Touren, mange præmiepenge og adgangspas til majorturneringen The Open.
En ellers suveræn uge på den amerikanske PGA Tour endte søndag som et mareridt for den svenske golfspiller David Lingmerth i turneringen Quicken Loans National.
Den 29-årige svensker havde længe kurs mod den samlede sejr og en pengepræmie på 8,3 millioner kroner.
Lingmerth indtog turneringens førsteplads efter første, anden og tredje runde, men midtvejs på søndagens fjerde og afsluttende runde blev han stødt væk fra førerpositionen.
Svenskeren endte med at gå sidste runde i 73 slag - tre over banens par - hvilket sendte ham ned på en samlet femteplads.
Femtepladsen betyder lige nøjagtigt, at Lingmerth også går glip af en billet til den kommende major, The Open, der begynder om to uger på The Royal Birkdale i England.
Hvis svenskeren var endt på fjerdepladsen, havde han spillet sig ind i deltagerfeltet i The Open, hvor kun de bedste fra den amerikanske og europæiske golftour er med.
David Lingmerth kan dog trøste sig med, at femtepladsen i Quicken Loans National udløser 1,4 millioner kroner i præmiepenge.
Turneringen i Maryland blev vundet af amerikaneren Kyle Stanley, der sikrede sig sejren i omspil mod landsmanden Charles Howell III.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie