Svedig Serena Williams sejrer i veteranopgør
Den topseedede amerikaner, Serena Williams, er natten til fredag dansk tid klar til fjerde runde i grand slam-turneringen Australian Open efter en sejr i to sæt over Daniela Hantuchova.
32-årige Williams brugte en time og tyve minutter på at slå den 30-årige slovak 6-3, 6-3.
Ved stillingen 5-3 i andet sæt misbrugte amerikaneren tre matchbolde i Hantuchovas serv. Men da hun fik en fjerde chance i samme parti, sikrede hun den med et forhåndsslag ned langs siden.
Williams og Hantuchova spillede under solen på Rod Laver Arena. I løbet af torsdagen valgte turneringsledelsen at lukke taget for at skåne spillerne. Samtidig blev spillet standset på de udendørs baner.
Men omkring middagstid på hedebølgens fjerde dag var der, trods temperaturer i nærheden af 40 grader, ikke truffet beslutning om igen at skåne spillerne fra varmen.
- Det var en hård kamp. Daniela var en hård modstander. Det var helt sikkert varmt, erkender Williams efter kampen.
- Man skal være virkelig klar til at spille i denne hede. Hvert år, når man kommer til Melbourne, ved man, at det kan blive virkelig varmt, siger amerikaneren, der undervejs i kampen slog 10 serveesser.
Williams skulle egentlig have været i kamp igen senere fredag sammen med sin storesøster Venus Williams. Doublen blev nødt til at trække sig, fordi Venus Williams er skadet.
Også Li Na er videre til fjerde runde. Hun var i hård kamp mod tjekken Lucie Safarova, der for nylig slog Caroline Wozniacki i Sydney.
Safarova havde matchbold i andet sæt, men kampen endte 1-6, 7-6, 6-3 til den fjerdeseedede efter mere end to og en halv times spil.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie