Sverige sænker Kina og hjælper Danmark ved OL
Danmark slog mandag overraskende Tjekkiet ved vinter-OL og kan tirsdag spille sig videre til kvartfinalerne med en sejr over Sverige. Foto: Petr David Josek/Ritzau Scanpix
Petr David Josek/Ritzau Scanpix
Sverige slog mandag Kina ved vinter-OL. Dermed kan Danmarks ishockeykvinder selv afgøre deres videre skæbne.
Danmarks ishockeykvinder kan selv afgøre, om holdet skal videre til kvartfinalerne ved vinter-OL i Beijing.
Det er en realitet, efter at Sverige mandag eftermiddag dansk tid har besejret Kina med 2-1.
Dermed ligger Danmark godt nok sidst af de fem hold i gruppe B med tre point.
Men en sejr i ordinær tid over Sverige i sidste gruppekamp vil give yderligere tre point, og i alt seks point vil sende holdet op på den tredjeplads, der giver en plads i kvartfinalerne.
Hvis Danmark vinder over Sverige efter overtid, får holdet to point og vil ligesom Kina have fem point. Men kineserne vandt det indbyrdes opgør i gruppen med 3-1 og vil dermed avancere.
Taber Danmark i ordinær spilletid eller overtid, vil holdet være færdig i OL-turneringen. Sverige vil i så fald gå videre.
Sverige og Danmark dyster tirsdag fra klokken 14.10 dansk tid.
Danmark deltager for første gang ved vinter-OL i ishockey og tabte sine to første kampe: 1-3 til Kina og 2-6 til Japan.
Men mandag slog holdet højest overraskende Tjekkiet med 3-2 og holdt dermed liv i drømmen om at gå videre til kvartfinalerne.
Allerede nu står det klart, at Danmark skal møde nummer et i gruppe A i sin kvartfinale, hvis det lykkes at besejre Sverige i ordinær spilletid og gå videre.
Det bliver i så fald enten USA, der er forsvarende OL-guldvinder og VM-sølvvinder. Eller Canada, der er forsvarende VM-guldvinder og OL-sølvvinder.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie