Længdespringeren Morten Jensen og de øvrige danske atleter har floppet under EM i atletik, der afholdes i Barcelona.
De udeblivende resultater får Team Danmark til at kritisere indsatsen.
- Skuffelserne har været i overtal, og vi har været langt fra den målsætning, Dansk Atletik Forbund og Team Danmark i fællesskab opstillede sidste år, siger Team Danmark-direktør Michael Andersen til B.T.
EM-stævnet i Barcelona skulle have givet forhåbninger om, at Danmark ved OL i London om to år kan stille med tre atletikudøvere og få minimum en atlet i en finale.
De største forhåbninger knytter sig til længdespringeren Morten Jensen, hækkeløberen Sara Slott Petersen, kuglestøderen Kim Christensen og højdespringeren Janick Klausen, men ingen af dem leverede deres bedste.
Cheftræner ved Dansk Atletik Forbund, Lars Nielsen, er heller ikke tilfreds med indsatsen.
- Det er skuffende, at halvdelen underpræsterer, og vi evaluerer nu resultaterne sammen med Team Danmark, siger Lars Nielsen.
Det danske hold bestod af 15 deltagere. Heraf var 13 af dem debutanter.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie