Team Esbjerg må undvære knæskadet fløj i slutspillet
Team Esbjergs Maria Mose Vestergaard måtte bæres fra banen af fysioterapeut Jacob Dejgaard Jensen og Maibritt Kviesgaard under kampen mod FCM. Foto: Scanpix/Frank Cilius
Scanpix/Frank Cilius
Team Esbjergs Maria Mose Vestergaard går glip af slutspillet i kvindernes håndboldliga på grund af en skade.
Håndboldklubben Team Esbjerg må klare sig uden den 22-årige venstrefløj Maria Mose Vestergaard, når slutspillet i HTH Go Ligaen begynder.
En skanning har vist, at den knæskade, hun for nylig pådrog sig mod FC Midtjylland, er værre end først antaget.
Det skriver klubben i en pressemeddelelse.
- Maria har en skade på det forreste korsbånd i venstre knæ, og den vil holde hende ude i hvert fald resten af denne sæson.
- Vi havde fået styr på hendes fysik, hun var begyndt at træne fuldt med, og derfor er det et helt urimeligt tidspunkt, hun bliver ramt af en alvorlig skade, siger Team Esbjergs cheftræner, Jesper Jensen.
Team Esbjerg råder også over venstrefløjen Sanna Solberg, som klubben hentede i norske Larvik sidste år.
- Hun og Sanna Solberg er mere end to spillere til samme plads, for de er begge så dygtige forsvarsspillere, at de har været på banen samtidig.
- Maria har særligt efter jul været inde i en fantastisk udvikling, hvor hun er blevet mere moden i sit spil, siger Jesper Jensen.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie