Nyd hende, så længe det varer. Sådan er beskeden fra tenniseksperten Peter Bastiansen, som forventer, at Caroline Wozniacki får en kort karriere i verdenstoppen.
- Jeg forventer, at hun trækker sig tilbage, inden hun bliver 25 år, siger Peter Bastiansen til Berlingske Tidende.
Spådommen skal ses i lyset af, at 19-årige Caroline Wozniackis spillestil ifølge Bastiansen er for krævende til en lang karriere på topplan.
- Hun lever på en helt fantastisk fight. Men det, at hun ikke har en god serv, hun flugter dårligt, og at hun aldrig har været noget teknisk vidunder, gør, at hun skal kæmpe hårdt for hver eneste bold. Det vil hun altid komme til, og det tærer ekstra på hendes ellers glimrende fysik, vurderer Peter Bastiansen.
En anden tidligere topspiller, Tine Scheuer Larsen, mener, at Wozniackis seneste skader viser, at hun spiller for mange turneringer.
- Nu må Caroline og hendes far (Piotr Wozniacki, red.) have indset, at hun må nøjes med at spille 20 turneringer om året i stedet for de 26, som hun spiller i år. Når hun bliver så skadet sidst på sæsonen, så vinder hun alligevel ikke nogen point ved at deltage i de ekstra turneringer, siger Tine Scheuer Larsen.
Caroline Wozniacki spiller lørdag semifinale mod Serena Williams fra USA ved WTA Championships i Doha.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie