Tennisstjerne nærmer sig comeback efter knivoverfald
Petra Kvitova er måske med i French Open, der begynder på søndag. I december blev tjekken udsat for et knivoverfald. Arkivfoto. Foto: /ritzau/AP/Petr David Josek
/ritzau/AP/Petr David Josek
Petra Kvitova er måske med i det forestående French Open. Mere sikker er hendes deltagelse i Wimbledon.
Den dobbelte Wimbledon-mester Petra Kvitova nærmer sig et comeback på de største tennisbaner.
For seks måneder siden blev den 26-årige tjekke udsat for et knivoverfald i sit hjem i byen Prostejov. Nu er den hårdtslående Kvitova så småt ved at være klar igen.
Der er en lille chance for, at hun kan deltage i French Open, der begynder på søndag. Mere sikkert er det, at Kvitova er med i Wimbledon i juli.
- Når det handler om Wimbledon, så ser det godt ud.
- Hun vil tage en beslutning omkring Roland Garros i sidste minut, siger Kvitovas pr-manager, Katie Spellmann, omkring French Open.
Lodtrækningen til årets anden grand slam-turnering, der spilles i Paris, finder sted på fredag.
Kvitova, der vandt Wimbledon i 2011 og 2014, opnåede sit bedste French Open-resultat i 2012, hvor hun nåede semifinalen.
Den tjekkiske tennisstjerne blev angrebet i sit hjem 20. december, da en mand fik lusket sig ind i hendes bolig ved at udgive sig for at være en anden.
Kvitova fik sat en kniv for halsen, men fik vristet sig fri. Dog kom flere af hendes fingre til skade.
Tjekken er nummer 16 på den seneste verdensrangliste fra WTA.
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro