Terrortrusler kan udløse EM-kampe for tomme tribuner
Af sikkerhedsmæssige årsager kan det blive aktuelt at flytte både spillested og kamptidspunkt ved fodbold-EM.
Arrangørerne ved sommerens EM-slutrunde i fodbold tager ingen chancer, når det kommer til sikkerhed ved den store begivenhed i Frankrig.
Direktøren for Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), Martin Kallen, siger til den tyske avis Bild, at man i samarbejde med de franske myndigheder har udarbejdet en beredskabsplan.
Den kan i praksis flytte kampe til andre spillesteder i Frankrig, hvis der opstår tvivl om sikkerheden, eller der er mistanke om konkrete terrortrusler.
- Vi kan blive tvunget til at udsætte en kamp til næste dag eller måske til to dage efter det oprindelige spilletidspunkt, siger Martin Kallen til Bild ifølge Jyllands-Posten.
- I bedste fald kan vi ændre på spilletidspunktet frem til tre timer, inden kampen skal spilles. Spørgsmålet bliver så, om det bliver med eller uden tilskuere, hvis kampen flyttes med så kort varsel, tilføjer Martin Kallen.
Angrebene mod Paris 13. november sidste år, der kostede 130 mennesker livet, er årsagen til det forhøjede sikkerhedsniveau.
Som et led i angrebene dræbte tre selvmordsbombere sig selv foran Stade de France i Paris, efter de havde forsøgt at trænge ind på stadion, der husede venskabskampen mellem Frankrig og England.
EM i Frankrig spilles fra 10. juni til 10. juli.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie