Tidligere Armstrong-løjtnant hyrer dansk talent
Nicolai Brøchner har skrevet kontrakt med Holowesko-Citadel. Foto: /ritzau/Olufson Jonas
/ritzau/Olufson Jonas
Nicolai Brøchner skifter til George Hincapies Holowesko-Citadel, der næste år er prokontinentalhold.
Det danske talent Nicolai Brøchner kommer fra næste sæson til at prøve kræfter med professionel cykling.
Således skifter han det danske kontinentalhold Riwal Platform ud med en kontrakt hos det amerikanske hold Holowesko-Citadel, der næste år kører som prokontinentalhold, skriver Ekstra Bladet.
Holdet ejes af den tidligere rytter George Hincapie, der i en årrække var løjtnant for Lance Armstrong i sidstnævntes jagt på Tour de France-sejre.
- Muligheden opstod efter Danmark Rundt, hvor vi begyndte at tale sammen om en kontrakt, og vi fandt hurtigt ud af, at vi var et godt match, siger Nicolai Brøchner til Ekstra Bladet.
Hincapie er en god bekendt af Riwal-sportsdirektør Michael Blaudzun, der også har spillet en rolle i skiftet.
- Blaudzun var en stor hjælp i forhandlingerne, og jeg er meget glad for, at det hele er faldet på plads, siger Brøchner.
Han rejser i næste uge på træningslejr med sit nye hold i South Carolina i USA.
Den 24-årige dansker har fået en toårig kontrakt hos det amerikanske hold.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie