Tidligere NFL-stjerner starter ny amerikansk liga
Den tidligere NFL-spiller Terrell Owens er blandt de 50 tidligere NFL-spillere, der har taget initiativ til en ny liga for amerikansk fodbold i USA. Foto: Thearon W. Henderson/Ritzau Scanpix
Thearon W. Henderson/Ritzau Scanpix
Eks-spillere opretter ny liga, da de er trætte af, at NFL forsøger at styre spillerne i den offentlige debat.
En række tidligere NFL-stjerner vil starte en ny liga for amerikansk fodbold under navnet Freedom football League.
Bag den nye liga står 50 tidligere NFL-spillere, blandt andre Ricky Williams og Terrell Owens.
De oplever, at NFL og dens klubber hindrer ligaens spillere i at sætte fokus på problemer og udfordringer i det amerikanske samfund. I den nye liga opfordres spillerne til at blande sig i den offentlige debat.
- Da jeg selv kom til NFL, så blev jeg fortalt, at jeg skulle holde min mund, når der blev talt om sociale udfordringer. Nu ændrer vi på det, siger Ricky Williams til ESPN.
Flere NFL-spillere har de senere år knælet, når den amerikanske nationalsang er blevet afspillet før kampe i NFL. Det er sket for at protestere mod social uretfærdighed.
For at få spillerne til at stoppe, indførte NFL tidligere på året bøder til spillere, der knæler under nationalhymnen.
San Francisco 49ers tidligere quarterback, den i dag arbejdsløse Colin Kaepernick, var blandt de første til at knæle. Han har sagsøgt ligaen for at konspirere mod ham og sørge for, at ingen klubber vil ansætte ham.
Freedom football League vil få deltagelse af ti hold og blive spillet i foråret og sommeren, så den ikke kolliderer med NFL-sæsonen.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie