Tidligere superligaspiller bliver cykeldirektør
Niels Bo Daugaard var i december 2001 med til at banke Lyngbys amatører med 7-0 i Superligaen. Foto: Palle Hedemann/Ritzau Scanpix
Palle Hedemann/Ritzau Scanpix
Niels Bo Daugaard har spillet for Ikast og AGF i Superligaen. Nu bliver han direktør for Danmarks Cykle Union.
Det bliver en tidligere professionel fodboldspiller, der skal varetage den øverste driftspost i Danmarks Cykle Union.
Fredag meddeler DCU, at Niels Bo Daugaard på mandag tiltræder som unionens administrerende direktør.
Han afløser Jens-Erik Majlund, der stoppede i jobbet ved udgangen af februar.
Den nye DCU-direktør har haft ledende stillinger i detailsektoren, men han har også en fortid i sportens verden. Han er tidligere professionel fodboldspiller og opnåede blandt andet superligakampe for Ikast og AGF.
- Med Niels Bo Daugaard som ny direktør får vi en leder, der har rødder i foreningslivet og kan forene det udgangspunkt med en kommerciel udvikling.
- Vi står midt i en guldalder for dansk cykelsport, og opgaven er lige nu at sikre, at den succes også skaber et stærkt og bæredygtigt fundament fremadrettet, siger DCU-formand Morten Anderson.
Som en del af sin nye rolle vil Niels Bo Daugaard arbejde for at styrke DCU's initiativer inden for både bredde- og elitecykling samt udvide forbundets kommercielle partnerskaber.
Ambitionen er at sikre, at dansk cykling kan fastholde og udbygge sin position som en af verdens førende cykelnationer både sportsligt og organisatorisk, skriver cykelunionen.
Den nye direktør pointerer, at han ikke skal lave en revolution fra den ene dag til den anden.
- Det kræver respekt for de stolte traditioner og stærke foreningsværdier at udvikle et moderne forbund og de kommercielle muligheder, der følger med. DCU skal rumme både bredde og elite, for der er netop en helt særlig styrke i fællesskabet og sammenhængskraften, siger han.
Ansættelsen kommer på bagkant af en tumultarisk periode i DCU. Før et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i februar kunne bestyrelsen ikke træffe beslutninger, efter at flere medlemmer havde trukket sig.
Nu har den midlertidige bestyrelse, hvoraf flere er på valg igen senere i marts, fået besat en af forbundets nøgleposter.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie