Tilbagevendt Tevez fejrer unikt mesterskab med Boca
Trods flere mesterskaber på CV'et var det helt specielt for Carlos Tévez at vinde med Boca Juniors.
Den argentinske fodboldstjerne Carlos Tévez har fejret mesterskaber med Corinthians i Brasilien, Manchester United og Manchester City i England samt Juventus i Italien, men intet kan måle sig med det, han søndag vandt med Boca Juniors i hjemlandet.
Tevez vendte hjem til Argentina og Boca Juniors i sommer, og med 1-0-sejren søndag over Tigre vandt Boca Juniors den første ligatitel siden 2011.
- Jeg har vundet mesterskaber mange steder, men intet kan måle sig med dette, siger den målfarlige angriber ifølge Reuters.
Der resterer fortsat én runde i ligaen, men med et forspring på seks point, kan storholdet fra Buenos Aires ikke længere hentes.
De seneste år har Boca Juniors haft svært ved at få tingene til at fungere på banen, men mesterskabet er startskuddet til en ny æra, mener Carlos Tévez.
- Fra nu af vil I se et nyt Boca, lyder det fra den tidligere Juventus-angriber.
Sejren på 1-0 over Tigre blev sikret af forsvarsspilleren Fabian Monzon, som i det 42. minut gjorde sig selv til matchvinder på et hovedstød efter et hjørnespark.
Det er holdets 31. ligatitel i Argentina og den 25. siden overgangen til professionel fodbold.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie