Tine Baun må bøje sig i japansk kvartfinale
Foto: Toshifumi Kitamura/ Scanpix /Scanpix
Toshifumi Kitamura/ Scanpix /Scanpix
Med den kinesiske boykot af Japan Open i badminton var mulighederne for en dansk Super Serie-sejr i høj grad til stede i Tokyo.
Tine Baun gik da også ind til turneringen som topseedet, men hun måtte fredag morgen dansk tid se sig slået af thailænderen Porntip Buranaprasetsuk.
Baun tabte kvartfinalen i tre sæt med 21-17, 12-21, 18-21, og dermed er der ikke flere danskere tilbage i turneringen.
Inden da havde mixeddoublen bestående af Anders Kristiansen og Julie Homann nemlig også tabt deres kvartfinale.
Den danske duo måtte også give op efter tre sæt, hvor Takeshi Kamura og Yonemoto Koharu var bedst, da det gjaldt.
Hos mændene havde topseedede Lee Chong Wei i modsætning til Baun ingen problemer med at gå videre.
Malaysieren, der i anden runde slog Viktor Axelsen ud af turneringen, besejrede let landsmanden Chong Wei Feng i to sæt.
Han møder tredjeseedede Simon Santoso fra Indonesien i den ene semifinale, mens den anden semifinale står mellem to useedede spillere, Boonsak Ponsana fra Thailand, og Peter Gades overmand, Hu Yun fra Hong Kong.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie