Omega Pharma-Lotto-holdet reagerede hurtigt, da man fik nys om, at holdets VIP-ansvarlige, ex-rytteren Wim Vansevenant, er under mistanke for at have importeret ulovlige dopingprodukter.
Teamet, der på lørdag stiller til start i Tour de France, har afskediget Vansevenant omgående.
- Efter det, der er sket, er det klart, at han ikke skal køre med på bussen under Tour de France, siger holdets direktør, Geert Coeman, til nyhedsbureauet Reuters.
Wim Vansevenant, der sluttede karrieren i 2008, skulle have modtaget en pakke, der indeholdt stoffer, som findes på den forbudte liste.
Pakken blev snuppet i tolden, og nu er belgieren mistænkt for at handle med doping.
Omega Pharma-Lotto fastholder dog, at han har handlet på egen hånd uden holdets vidende.
- Dette har intet med holdet at gøre, det er et personligt problem. Jeg håber, at sagen hurtigt bliver løst, siger sportsdirektør Mark Sergeant.
/ritzau/
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro