Træner: Taberen vil stå rigtig skidt

 - Det har været en god uge i Team Sydhavsøerne. Sejren i Ribe lettede. - Selv om vi hele tiden har trænet godt, så giver en sejr lige de 10-15 procent ekstra. Der bliver snakket mere, humøret er højere og smilene er bredere, fastslår cheftræner Claus Hansen.
Nu skal den gode stemning bevares. Team Sydhavsøerne er forceret til at hale den anden sejr i land, når nedrykningskandidaterne fra Lyngby i morgen gæster Rødbyhavn.
- Lyngby er et af de hold, vi skal holde bag os. Det er en nøglekamp for begge hold, hvor taberen vil stå rigtig skidt bagefter, vurderer Claus Hansen og pointerer:
- Hvis vi vinder, har vi taget to store skridt fremad. Taber vi, var det et skridt frem og et tilbage.
Kampen kan følges direkte på Radio Sydhavsøerne fra søndag klokken 14 og folketidende.dk bringer resultatet lige efter kampen.




Hvem skal isoleres, og hvem skal have kontakt til de øvrige bundhold? 1. divisions nummer sidst og næstsidst duellerer i morgen i Rødbyhavn.

Offentliggjort Sidst opdateret