Træt Jeanette Ottesen varsler afbud
Foto: Claus Fisker /Scanpix
Claus Fisker /Scanpix
100 meter butterfly var næste menupunkt for en travl Jeanette Ottesen ved EM i svømning i Herning.
Og det var eneste menupunkt lørdag morgen for Ottesen, så hendes appetit var ok, og hun kvitterede med et roligt udlæg og en stærk afslutning, hvilket resulterede i næstbedste tid og en sikker semifinalebillet.
56,74 sekunder svømmede Ottesen, der skal dyste i semifinalen i disciplinen lørdag aften.
- Jeg er rigtig træt efter i går. Det er svært at komme ovenpå igen efter sådan en hård aften, så jeg er glad for, at finalen først er i morgen, siger Jeanette Ottesen.
Den rutinerede svømmer deltager i flere discipliner, men hun varsler afbud.
- Jeg er ikke overrasket over, at det er så hårdt. Nogle gange kører det, andre gange kører det ikke, og ved det her stævne kører det ikke.
- Som det er lige nu, regner jeg med at melde noget fra i morgen, siger hun.
Det indledende program blev til gengæld endestationen for de øvrige danskere i disciplinen.
Katrine Holm Sørensen svømmede i 59,88 sekunder, Christina Munkholm svømmede i 1.00,49 minutter. Ingen af dem gik videre.
Hos mændene var der succes for Viktor Bromer i 200 meter butterfly, som er den disciplin, han satser tungt på. Danskeren svømmede sig lørdag formiddag videre til finalen, der svømmes lørdag aften.
Han svømmede syvendebedst af alle i indledende i tiden 1.53,97 minut.
- Det kunne have gået bedre, end det gjorde. Jeg var meget træt de sidste 100 meter. Jeg skal lige snakke med min træner om, hvad jeg skal rette, og så tror jeg, det går bedre i aften.
- Kroppen har det bedre end efter medleyløbene, og jeg håber selvfølgelig stadig på en medalje, siger en optimistisk Viktor Bromer.
I fire gange 50 meter fri mixed svømmede Danmark sig videre til finalen i femtebedste tid. Det danske hold bestod af Andreas Schiellerup, Magnus Westermann, Julie Levisen og Pernille Blume.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie