U/21-landsholdet vinder i Estland
Det danske U/21-landshold i fodbold fik en fin begyndelse på kvalifikationen til EM-slutrunden i 2015.
I Tallinn vandt det danske hold 1-0 ude over Estland, og den nye landstræner Jess Thorup fik dermed alle tre point i sin første betydende kamp med holdet.
Matchvinder blev Bassel Jradi, som FC Nordsjælland har købt hos AB i den næstbedste række.
Offensivspilleren scorede kampens eneste mål efter 54 minutters spil.
Den nye landstræner Jess Thorup erkender, at spillet ikke var fantastisk hele tiden, men han glæder sig over, at det er i de svære udekampe på svære baner, at "man viser, hvad man er lavet af."
- Det var en jævn kamp, hvor vi fik sat vores spil og fik kreeret en del chancer, men hvor vi mangler den sidste skarphed. Modsat havde esterne mange frispark og mange dødbolde, som jo altid er farlige. Derfor kunne kampen hele tiden tippe.
- Jeg synes, at vi står en god defensiv kamp, og har nu spillet to kampe til nul. Jeg synes, at vi så tegningen til noget, og der var et klart mønster i det, vi gerne ville.
- Vi fik tre point og tankede selvtillid, så jeg er meget tilfreds lige nu, siger Jess Thorup til DBU's hjemmeside.
Hjemmeholdet blev ni minutter før tid reduceret til 10 mand, da Elvis Liivamägi blev præsenteret for sit andet gule kort.
U/21-landsholdet stillede op med spillere som Bolognas Frederik Sørensen, AGF'eren Casper Sloth og Esbjergs matchvinder fra pokalfinalen, Youssef Toutouh i startopstillingen.
Bulgarien topper EM-kvalifikationsgruppe 2 med seks point for to kampe.
Danmark har tre point efter sejren i den første kamp.
Gruppen tæller desuden Rusland, Slovenien og Andorra.
EM-slutrunden i 2015 bliver afviklet i Tjekkiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie