UFC-stævne afvikles trods fjernet coronasmittet kæmper
MMA-kæmpere kommer tæt på hinanden i buret, og ofte flyder blodet. Her ses Mark O. Madsen i en kamp tidligere i karrieren. Danskeren er ikke deltager i weekendens UFC-stævne i USA, hvor en brasilianer er testet positiv for coronavirus og fjernet fra programmet. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En af MMA-kæmperne ved et UFC-stævne i Florida er testet positiv for coronavirus, men stævnet afvikles.
Ronaldo Souza kommer ikke til at deltage i lørdagens UFC-stævne i Jacksonville.
Den brasilianske kæmper i mixed martial arts (MMA) er testet positiv for coronavirus.
Han er blevet fjernet fra programmet, hvor han skulle have været i buret i en af de tidlige kampe.
I forvejen var UFC-stævnet i Florida i USA kontroversielt, fordi mange har undret sig over, at det kan lade sig gøre at afvikle kampsport midt i coronakrisen.
Men selv om en af deltagerne samt to fra hans ringhjørne er smittet med coronavirus, bliver stævnet afviklet, lyder det fra arrangørerne.
- UFC's medicinske hold undersøgte Souza og to medlemmer fra hans stab og konstaterede, at de ikke havde symptomer på Covid-19.
- Alle tre mænd har forladt værtshotellet og vil isolere sig selv et andet sted, oplyser arrangørerne.
Kampen mellem Ronaldo Souza og Uriah Hall er blevet fjernet fra programmet, men de øvrige 11 kampe skal fortsat afvikles ved UFC-stævnet.
Ingen af de øvrige 23 kæmpere er testet positive for coronavirus, oplyser arrangørerne.
UFC-stævnet er et af tre planlagte stævner i den kommende tid. Der er også planlagt stævner 13. og 16. maj i Jacksonville. Tidligere har coronakrisen udskudt stævnerne.
UFC-præsidenten Dana White har inden nyheden om den smittede kæmper insisteret på, at det vil være sikkert af afvikle stævnerne.
- Hør, vi har også familier. Jeg har en familie. Jeg ønsker ikke at skade min familie. Jeg ønsker ikke at dø.
- Det her er ikke sindssygt. Det er en gennemtænkt plan. Vi har fået meget kloge folk og læger til at arbejde på det meget længe.
- Vi mener, at vi har arrangeret det, så det er så sikkert, som det kan blive, sagde Dana White forud for stævnerne.
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro