Uheldig Asgreen styrter kort før mål i belgisk endagsløb
Kasper Asgreen styrtede kort før mål i Le Samyn. (Arkivfoto). Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Kasper Asgreen styrtede 500 meter før målstregen i Le Samyn, hvor Søren Kragh Andersen blev nummer seks.
Den danske cykelrytter Kasper Asgreen er ikke særlig heldig i disse dage. I weekenden missede han to løb som følge af sygdom, og tirsdag styrtede han i finalen af endagsløbet Le Samyn.
Asgreen lå i en god position fremme i feltet, da han 500 meter før målstregen i det belgiske løb røg i asfalten sammen med yderligere en rytter.
Den danske Quick-Step-rytter rejste sig med en skuffet mine, men så ikke voldsomt medtaget ud.
Tirsdag aften oplyser Quick-Step på sin hjemmeside, at Asgreen har fået en del hudafskrabninger, men styrtet får ikke "den store betydning for de kommende uger".
Søren Kragh Andersen fra Alpecin-holdet angreb med 2,5 kilometer tilbage, men kunne ikke rive sig løs.
Han sluttede på en sjetteplads. Leopard-rytteren Andreas Stokbro spurtede sig til en tiendeplads efter løbets 209 kilometer fra Quaregnon til Dour.
Belgieren Milan Menten fra Lotto-holdet vandt løbet foran franske Hugo Hofstetter (Arkea Samsic) og Edward Theuns (Trek) fra Belgien.
Det var løbene Omloop Het Nieuwsblad og Kuurne-Brussels-Kuurne, som Kasper Asgreen missede i weekenden på grund af sygdom.
Løbene var startskuddet til en kavalkade af store endagsløb i det belgiske forår med enkelte afstikkere til Italien og Holland.
Strade Bianche er det næste i rækken og køres på lørdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie