Ulrik Wilbek skal lige sunde sig efter dansk OL-billet
Sportschefen i Dansk Håndbold Forbund er ikke imponeret over den danske indsats i sejren over Bahrain.
Ulrik Wilbek havde den alvorlige mine på, da han sent søndag aften dukkede op i den såkaldte mixedzone for at møde medierne efter de danske håndboldherrers 26-24-sejr over Bahrain, der endegyldigt sikrede Danmark en billet til OL i Rio i august.
Sportschefen i Dansk Håndbold Forbund erklærede sig tilfreds med, at målet om en OL-plads blev indfriet i Boxen i Herning.
Men som mange andre skulle han lige fordøje den middelmådige danske indsats mod lilleputnationen.
- Vi er rigtig glade for, at vi skal til OL, det var målet i første omgang, siger Ulrik Wilbek.
Direkte adspurgt om perspektiverne for Danmark ved OL havde sportschefen overskud til en joke.
- Set i forhold til Bahrain-kampen er de ikke ret store, siger Ulrik Wilbek.
- Jeg tror lige, at jeg skal sunde mig oven på denne her kamp. Men vi er glade for, at vi skal til Rio, og vi har jo hele tiden gået efter at være medaljekandidat. Det mener jeg stadig, at vi er.
- Denne her kamp er sådan en, man lige skal sunde sig over. Vi er glade for, at vi har vundet, men i dag var det ikke godt, siger han.
Danmark sluttede som vinder af OL-kvalifikationsturneringen i Herning.
Danskerne fik fem point, mens Kroatien også bookede en OL-billet med fire point.
Norge endte som nummer tre med tre point, mens Bahrain sluttede sidst uden point.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie