Ung dansker triumferer i Formel 2
Frederik Vesti - her i Formel 3 - hentede lørdag sin første sejr i Formel 2. (Arkivfoto). Foto: Lluis Gene/Ritzau Scanpix
Frederik Vesti vandt lørdag for første gang i Formel 2-klassen. Han sejrede i sprintløbet i Baku.
Den danske racerkører Frederik Vesti blev lørdag noteret for sin første sejr i Formel 2, der er klassen lige under Formel 1.
Vesti var hurtigst i det såkaldte sprintløb i Baku, hovedstaden i Aserbajdsjan.
Den 20-årige startede som toer og sejrede foran Jehan Daruvala og Liam Lawson på de næste pladser.
- Kan I lige fatte, hvad vi har gjort? Sikke et løb, jublede han over radioen ifølge Ekstra Bladet.
Med sejren rykkede han op på tiendepladsen i den samlede stilling efter en tung start på Formel 2.
Søndag køres hovedløbet i Baku. Her starter Vesti i tiende position.
Vesti ramte podiet i Formel 2 for første gang for tre uger siden. Da sluttede han på tredjepladsen i Barcelona.
Det er danskerens første sæson i Formel 2.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie