Uskarpe FCM må nøjes med uafgjort i arvefjendeopgør
Hollandske Jay-Roy Grot scorede målet, som skaffede Viborg 1-1 hos FC Midtjylland. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
FC Midtjylland måtte søndag nøjes med uafgjort, da holdet fra Heden spillede 1-1 mod Viborg FF i Superligaen.
Arvefjendeopgøret mellem FC Midtjylland og Viborg FF endte uden sejrsherre, da klubberne spillede 1-1 søndag eftermiddag på MCH Arena i 11. runde af Superligaen.
Det vil FCM ærgre sig mest over, da holdet væltede sig i chancer og var dominerende i de fleste af spillets facetter.
Det uafgjorte resultat betyder, at FC Midtjylland foreløbigt rykker op på Superligaens sjetteplads med 14 point efter 11 kampe, mens Viborg bliver på ligaens tredjeplads med 20 point efter samme antal kampe.
FC Midtjylland startede kampen bedst og kom frem til flere store chancer.
Tre minutter før pausen kom Viborg dog foran. En stor fejl af FC Midtjyllands svenske midtbanegeneral Kristoffer Olsson endte med, at Viborgs hollandske angriber Jay-Roy Grot blev sendt alene mod mål, og han udplacerede Jonas Lössl i FCM-målet.
I det efterfølgende minut gjorde svenskeren dog skaden god igen, da han gled igennem Viborgs forsvar og sparkede bolden forbi Viborgs målmand Lucas Lund og i kassen til 1-1, hvilket også var stillingen ved pausen.
I anden halvleg fortsatte takterne fra før pausen. FC Midtjylland havde bolden mest og var farligst, men midtjyderne manglede den sidste skarphed foran mål.
55 minutter inde i opgøret fik FCM-angriber Sory Kaba to store chancer, men Lucas Lund reddede Viborg fra at komme bagud.
På trods af et stort tryk fra FCM i kampens sidste halvdel blev det ikke til flere mål, og så sluttede opgøret uden vinder.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie