Selvtilliden fejler tilsyneladende intet hos OB's afrikanske angrebsduo Peter Utaka og Djiby Fall trods svigtende resultater i Superligaen.
- Jeg vil sige, at vi er de bedste, der er i Superligaen. Vi har kun spillet en kamp sammen fra start endnu.
- Kampen mod AGF var ikke en kamp med meget opspil til os. Men får vi bare et par kampe mere sammen, så vil det også vise sig, at vi hurtigt vil være blandt de angrebspar, der er sværest at kontrollere, siger Peter Utaka til B.T.
Den hjemvendte senegaleser Djiby Fall, som endnu ikke har genfundet den målnæse, der gjorde han forgudet i den fynske Ådal før skiftet til Lokomotiv Moskva i 2009, ser ligeledes store perspektiver i samarbejdet.
- Alle kan se, hvad det kan blive til. Hvis de ser på Peters kvaliteter, og de tænker på, hvordan jeg også har og kan spille for OB. Men først må vi forbedre samarbejdet. Jeg må forbedre min form. Så kommer resultaterne også senere, siger Djiby Fall.
OB møder hollandske Twente i Europa League torsdag aften, og Peter Utaka vurderer, at han og Djiby Fall sammen vil være en målfarlig duo.
- Med Djiby på holdet kan vi spille både i dybden til hurtige spillere som Bashkim Kadrii og mig, mens man samtidig kan spille de høje bolde og dødboldene efter Djiby, fordi han er så farlig i boksen og så god til at holde på bolden, siger Utaka.
OB ligger på sjettepladsen i Superligaen med 18 point. Det er 11 point færre end FC København, som fører ligaen.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie