Uvaccineret Djokovic glipper store amerikanske turneringer
Novak Djokovic har vundet 21 grand slam-titler i karrieren. (Arkivfoto). Foto: Brenton Edwards/Ritzau Scanpix
Novak Djokovic må ikke rejse ind i USA for at spille Indian Wells og Miami Open, da han ikke er vaccineret.
Den serbiske tennisstjerne Novak Djokovic kommer også i 2023 til at misse store turneringer, fordi han ikke er vaccineret mod covid-19.
Frem til 10. april skal alle udenlandske statsborgere være fuldt vaccinerede, før de kan rejse ind i USA, lød det onsdag i en erklæring fra de amerikanske sundhedsmyndigheder.
Den betingelse opfylder Djokovic ikke, og derfor kan han ikke deltage i de to store prestigefyldte turneringer Indian Wells og Miami Open. De afvikles i forlængelse af hinanden i perioden 6. marts - 2. april.
I 2022 gik Djokovic også glip af en række vigtige turneringer på grund af sin status som uvaccineret.
Først blev han efter en lang saga deporteret fra Australien før grand slam-turneringen Australian Open, hvor han ellers var forsvarende mester.
Siden gik han også glip af Indian Wells og Miami Open, før han til sidst også måtte opgive at spille grand slam-turneringen US Open.
Novak Djokovic er blandt de bedste mandlige tennisspillere nogensinde. Serberen har vundet 21 grand slam-titler i herresingle, hvilket er én færre end rekordindehaveren Rafael Nadal.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie