Valgren overvejede cyklingen: Jeg var faktisk stoppet
Michael Valgren vandt sidste år Amstel Gold Race. Søndag køres den hollandske forårsklassiker igen. I mellemtiden er den 27-årige dansker skiftet fra Astana til Dimension Data. Arkivfoto. Foto: Marcel Van Hoorn/Ritzau Scanpix
Marcel Van Hoorn/Ritzau Scanpix
To gange har Michael Valgren overvejet at stoppe. Både før karrieren tog fart og senere som nyprofessionel.
Cykelrytteren Michael Valgren (Dimension Data) skal i denne weekend forsvare sidste års sejr i Amstel Gold Race.
For ni år siden var det dog langtfra givet, at den nu 27-årige dansker skulle nå cykelsportens øverste niveau.
Dengang kørte han for talentholdet Glud & Marstrand, og han var i en periode mere optaget af at gå i byen end at træde i pedalerne.
- Den vinter var jeg faktisk stoppet. Jeg sagde til min mor, at nu gad jeg ikke cykle mere. Jeg syntes, det hele var belastende, siger Michael Valgren til Euroman.
Det endte dog med, at moren, Gitte Valgren, fik sin søn tilbage på cyklen.
- Hun tvang mig ikke til at fortsætte, men hun sagde, at det burde jeg nok lige genoverveje.
- Vintersæsonen er altid hård for mig. Det er der, du har mulighed for at være social. Men du skal også træne. Du kan ikke altid lege gadedreng i byen og så være træningsnarkoman om dagen, forklarer Valgren.
Selv om den dengang unge cykelrytter havde lagt sig lidt ud, så tikkede der samtidig et tilbud ind fra Bjarne Riis' daværende hold, Team Saxo Bank, om at komme med på en træningslejr.
- Jeg tænkte: "Det kan ikke passe, at du skal forspilde sådan en chance". Jeg var vildt overvægtig. Jeg var så stor, siger Valgren.
Nogle år senere fik han kontrakt med Bjarne Riis' cykelhold, men mødet med det professionelle cykelliv var hårdt for ham.
I en lille lejlighed i Lucca i Italien blev han ramt af ensomhed, og han overvejede igen at stoppe.
- Din bedste ven var køleskabet og fjernsynet. Det var en dårlig kombi. Når du skulle trøste dig selv, kunne du kun spise, siger han.
Søndag gælder det den hollandske forårsklassiker Amstel Gold Race, som Valgren vandt i 2018 som den første dansker siden Bjarne Riis i 1997.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie