Vejle er på vej til at rykke op i Superligaen. Klubben ligger side om side med AGF i den næstbedste danske fodboldrække. Men nu opruster Vejle bag kulisserne, for klubben er meget tæt på at fusionere med divisionskollegaerne og naboerne Kolding FC. Det skriver JydskeVestkysten.
Næstformand for bestyrelsen og storsponsor i Kolding FC, John Roth, bekræfter, at planerne er meget fremskredne.
- Vi mangler at få enkelte ting på plads, men der er ikke noget i det hidtidige forhandlingsforløb, som antyder, at vi skulle gå fra hinanden, siger John Roth til avisen.
Det har tidligere været fremme, at Vejle har ønsket at fusionere med Fredericia, som også er placeret i samme geografiske område, men de planer er lagt på hylden.
Vejle har til gengæld ikke lagt noget på hylden i forhold til Kolding, som melder om stor enighed mellem de to klubber.
- På nuværende tidspunkt kan jeg ikke se, at vi ikke kan finde fælles fodslag omkring de ting, vi forhandler om, siger John Roth.
Vejle har fået en forrygende start på efterårssæsonen i 1. division med 24 point efter 11 kampe, samme antal som Superliga-nedrykkerne AGF, som dog har spillet en kamp færre.
Kolding FC er placeret som nummer 10 i rækken.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie