Vejle-træner om sprogbarriere: Jeg tager engelsktimer
Constantin Galca - cheftræner i Vejle - øver sig i at lære engelsk, så han kan tale med sine spillere uden en tolk. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Vejle-træner Constantin Galca taler på nuværende tidspunkt ikke dansk og heller ikke flydende engelsk.
Vejle fik lørdag et sent point mod Vendsyssel FF, da Gustaf Nilsson dukkede op i overtiden og sikrede 1-1 på hjemmebane.
Vejles tidligere træner Adolfo Sormani valgte tidligere på ugen at sige sin stilling op, og derfor arbejdede Vejle på højtryk for at finde en ny løsning til trænersædet.
I kampen mod Vendsyssel var det således rumænske Constantin Galca, som besad posten som træner for Vejle.
Det store tema op til kampen var rumænerens sprogkundskaber. Constantin Galca taler flydende rumænsk og spansk, men har større problemer med det engelske. Det forsøger rumæneren at forbedre.
- Jeg er ved at tage engelsktimer, men kan godt kommunikere lidt på engelsk, som jeg også forstår, siger Constantin Galca.
Træneren påpeger, at spillerne og ham selv taler samme sprog i form af fodboldsproget, men at han naturligvis gerne vil have mulighed for at henvende sig direkte til spillerne på mere flydende engelsk.
- Fodbold er et internationalt sprog, men jeg vil selvfølgelig gerne have en direkte kommunikation med spillerne, siger han.
Til at løse sprogbarrieren har Vejle ansat Johan Sandahl, som både taler dansk, svensk og spansk. Derfor agerer assistenten tolk, når Constantin Galca skal give instruktioner på træningsbanen og i kampe.
Det er dog ikke noget, som den tekniske chef i Vejle, Jakob Krüger, ser som det store problem.
- Det har fungeret indtil videre. Han kommer hurtigt til at kunne kommunikere fodboldmæssigt på engelsk, siger Jakob Krüger.
Heller ikke Vejle-anfører Jacob Schoop tillægger sprogbarrieren de store problemer.
- Det er kun i Danmark, det er nyt. Vi har dygtige assistenter, som oversætter det for os, siger Jacob Schoop.
Vejle skal i grundspillets sidste runde møde Esbjerg på udebane.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie