Veteranfløje brillerer ved EM: Vi har 70 års erfaring
Hans Lindberg havde overtaget mod den tyske målmand Andreas Wolff. Foto: Reuters/Antonio Bronic
Reuters/Antonio Bronic
Hans Lindberg fulgte i fodsporene på Lasse Svan og blev en afgørende faktor for det danske EM-hold.
Fredag var det 34-årige Lasse Svan, der førte an, da Danmark slog Slovenien i første mellemrundekamp ved EM.
To dage senere overlod han rampelyset til sin to år ældre kollega på højre fløj, så Hans Lindberg med ni træffere kunne spille en afgørende rolle i den danske 26-25-sejr over Tyskland.
De to venstrehåndede veteraner har tilsyneladende fundet storspillet frem i det rigtige øjeblik.
- Det er jo 70 års erfaring, der ligger derude. Det kan man ikke tage fra os, siger Hans Lindberg med et grin.
Han lægger ikke skjul på, at den tætte kamp tærede hårdt på kræfterne.
- Jeg var ved at dø af træthed til sidst, for det var en hård, hård kamp. Mange siger, at tyskerne ikke har fået spillet helt til at køre, men alle kunne se, hvor stærkt et hold, det er.
- Deres forsvar er helt vanvittigt godt. Vi var nødt til at spille syv mod seks i store dele af kampen, fordi vi havde så svært ved at komme igennem. Det gjorde, at vi i anden halvleg fandt nogle løsninger, siger Hans Lindberg.
Han har spillet i den tyske Bundesliga siden 2007 og føler lidt med tyskerne, der var med til at skabe en helt jævnbyrdig kamp.
- Jeg har tre holdkammerater på det tyske hold, og de er helt nede i kulkælderen nu. Jeg har selv prøvet det, og jeg har da noget sympati for dem.
- Men samtidig er jeg ekstremt glad for sejren i sådan en nøglekamp. Nu kan vi selv afgøre det mod Makedonien, siger Hans Lindberg.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie