Vettel tager skylden for Ferrari-nedtur på Hockenheim
Sebastian Vettels Ferrari-racer endte søndagens Formel 1-grandprix med at blive løftet væk, efter at tyskeren bragede ind i barrieren i regnvejret. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Sebastian Vettel jagtede sin første sejr på Hockenheim, men måtte udgå efter et uheld søndag i Tyskland.
Sebastian Vettel var i front i den samlede stilling i Formel 1 inden søndagens grandprix på Hockenheim.
Da regnen begyndte at falde i det tyske, fik Ferrari-køreren dog problemer, og han kørte af banen og ind i barrieren med 25 omgange igen.
Det betød farvel til muligheden for et topresultat, og i stedet vandt Lewis Hamilton (Mercedes) løbet, selv om verdensmesteren måtte starte som nummer 14.
- Det var min fejl, og jeg undskylder til holdet, som gjorde alt rigtigt. Jeg havde det hele i min hånd. Lille fejl - stor skuffelse.
- Jeg synes ikke, det var en stor fejl, men det er rigtigt, at den fik stor indflydelse på løbet, fordi vi måtte trække os.
- Det er dog ikke sådan, at jeg ikke kan falde i søvn i nat, på grund af hvad jeg gjorde galt, siger Sebastian Vettel ifølge AFP.
Den 31-årige tysker kunne dog have sikret sig sin første sejr på Hockenheim, som i øvrigt ligger tæt på Heppenheim, hvor Vettel stammer fra.
I stedet måtte han se Lewis Hamilton overtage føringen i den samlede stilling.
Her topper Hamilton nu med 188 point foran Vettel på andenpladsen med 171 point.
- Det er skuffende, fordi alt var godt inden uheldet, men som jeg sagde på forhånd, så havde vi ikke lige brug for regn, siger Sebastian Vettel.
Kevin Magnussen sluttede som nummer 11 søndag, efter at den danske Haas-kører længe lå til at hente point i løbet.
Holdkammeraten Romain Grosjean stod i stedet for pointhøsten til Haas, da han med en sjetteplads blev belønnet med otte point.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie